🥷 Om Matematik Ninja

Matematik Ninja udvikles af en skolelærer på Vesterbro, der ofte har lidt for meget energi tilbage om aftenen – og som elsker at gøre matematik sjovt og motiverende for børn i grundskolen.

Projektet startede som et lille klasselokaleeksperiment med ét mål:
At gøre det sjovt at øve tabeller, brøker, procent og talforståelse gennem leg, udfordring og gentagelse.

Siden er siden stille og roligt vokset med nye spil og idéer – alt sammen gratis og uden reklamer.
Når man spiller, gentager og konkurrerer, bliver det lettere at huske… og meget sjovere at lære.

🥷

👩🏻‍🏫 For lærere, elever og forældre

Matematik Ninja er skabt til jer, der vil gøre matematiktræningen sjovere, mere motiverende og lidt mere ninja-agtig.

Lærere kan bruge spillene i undervisningen, til stationsarbejde, som hurtige brain-breaks eller som ekstra træning for de elever, der har brug for gentagelse på en legende måde.

Elever kan træne derhjemme eller i skolen – helt i eget tempo og uden stress.

Forældre får et trygt sted, hvor børn kan øve matematik uden brugerkonto, reklamer eller distraktioner.

Alt fungerer direkte i browseren – klik, spil, lær.

🥷

🍪 Privatliv og cookies

Matematik Ninja bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere korrekt og for at forstå, hvordan siden bliver brugt.
De indsamlede data anvendes kun til anonym statistik og til de tekniske funktioner, der får siden til at virke.
Der deles ingen oplysninger med tredjeparter til reklame- eller markedsføringsformål.

Læs mere i Privatlivspolitik.

🥷